Super flot 4 værelses lejlighed, med stort køkken/alrum, masser af lys. Ombygget i 2008.
Du finder den lækre, ombyggede og istandsatte lejlighed midt i Ishøj Centrum, og dog så tilbagetrukket, at der hersker en salig ro i lejligheden, so, oveni købet har udsigt til grønne arealer, ranke træer og den fineste legeplads. Alligevel er du tæt på det hele, med bare 4 minutters gang til Ishøj Station og Ishøj Centeret med bland andet Bilka, bibliotek, restauranter med. 2,5 kilometer til havnen, Arken og fantastisk badestrand.
Lejligheden fremstår helt indflytningsklar med flotte lyse trægulve, ligesom vægge og lofter er malet hvide. Hele lejligheden er opbygget i 2008, så alle installationer er fra det tidspunkt.
Du træder ind i den åbne entre og bliver mødt af skabe til at gemme overtøj og sko af vejen, herfra er der direkte adgang til det store lyse badeværelse, som er flot og praktisk indrettet med store gulvklinker, bruseniche, vaskemaskine og stort vaskemøbel. Adgang direkte fra badeværelse til soveværelse med skabe, og plads til den store seng.
Stor lys stue i åben forbindelse med køkken/alrum med hvide elementer, opvaskemaskine, masser af bordplads til at hakke og snitte på samt rigeligt med plads til det helt store langbord.Stuen har kæmpe vinduesparti, så man får masser af lys ind i lejligheden, og der er udgang afl terrassedør til det grønne område. 2 gode og lyse børneværelser.
Der er gennem de seneste år gennemgået et flot kvarterløft, så området er grønt, åbent og lækkert med gode P-forhold. Desuden er der rig mulighed for at bruge de opstillede borde og grill, der findes i området, ligesom der er flere gode legepladser til områdets mindre børn.